Tjekliste før du siger ja til et interview med et lokalt menneske

Start med at vide, hvorfor du vil fortælle netop den historie

Inden du aftaler noget som helst, så skriv ét par sætninger om, hvad du gerne vil have, at en fremmed forstår efter at have set din serie. Det lyder enkelt, men de fleste hobbyfotografer, jeg underviser, opdager, at de har en person i tankerne og slet ikke en historie. En person er ikke det samme som en fortælling. Den gamle fisker på havnen er et motiv; hans sidste sæson med egen kutter er en historie.

Når du har de par sætninger, kan du teste dem. Passer de stadig, hvis du fjerner navnet på personen? Hvis ja, har du fundet noget, der rummer mere end ét menneske, og så bliver interviewet lettere at styre. Hvis nej, er du måske ved at lave et portræt og ikke en historie, og det er helt i orden, men så skal du planlægge anderledes.

Jeg beder altid kursisterne om at skrive formuleringen i hånden og lægge den i kameratasken. Den fungerer som et kompas, når samtalen driver, og du er fristet til at følge en sidegren. Du behøver ikke holde dig stramt til den, men du skal vide, når du forlader den, og hvorfor du gør det.

• Kan jeg beskrive historien i to sætninger uden at nævne personens navn?
• Hvad skal en læser forstå, når den sidste serie er set?

Spørg dig selv, om personen faktisk har lyst

Et ja i telefonen er ikke altid et rigtigt ja. Nogle siger ja af høflighed, fordi du er nysgerrig og venlig, og fordi det er svært at afslå et menneske, der står i døren med et kamera. Giv derfor ekstra plads til et nej. Fortæl hvad billederne skal bruges til, hvor de kommer til at hænge eller blive vist, og at personen kan trække sig, også efter at I har siddet sammen en eftermiddag.

Tal også om, hvad der ikke skal med. Mange har en vægt, en hændelse eller et familiemedlem, de helst vil lade være uden for rammen. Når du spørger åbent i forvejen, slipper du for at stå med et fint billede, du ikke kan bruge. Respekt er ikke kun en holdning hos os, men en praktisk arbejdsmetode, som gør samtalen mere ærlig.

Noter aftalen kort på papir, og læs den højt for personen. Det behøver ikke være en kontrakt, bare tre fire linjer om brug og tilbagetrækning. Det tager få minutter og skaber ro hos begge parter, og du oplever ofte, at personen slapper mere af bagefter, fordi rammen er sagt højt.

• Har personen fået at vide, hvor billederne skal vises?
• Er der emner eller rum, der skal holdes udenfor?
• Ved personen, at et nej også gælder undervejs?

Planlæg spørgsmålene, men læg dem fra dig i samtalen

Skriv en håndfuld spørgsmål, som du ikke kan svare på selv. Start med noget konkret, som personen nemt kan fortælle om: en dag, et værktøj, et sted. Det store, følsomme spørgsmål kommer sjældent i første minut, men ofte midt i en sætning om noget helt andet. Derfor skal du lytte mere, end du læser op fra din liste.

Jeg tager som regel ét ark med seks spørgsmål med og bruger måske tre af dem. Resten er en tryghed, hvis samtalen går i stå. Når personen taler, så vent et sekund længere, end det føles naturligt. Pausen får ofte den næste, mere præcise sætning frem, og den bliver tit den, du bagefter vil skrive som billedtekst.

Vælg også, om du optager lyd eller skriver i hånden. Optagelse giver dig frihed til at kigge på personen, men du skal have tilladelse, og du skal have tid til at lytte det igennem bagefter. Håndskrevne notater er langsommere, men de tvinger dig til at vælge, hvad der er vigtigt, mens det sker.

• Start med noget konkret, ikke med det store spørgsmål
• Tag færre spørgsmål med, end du tror, du får brug for

Beslut, hvordan billeder og ord skal støtte hinanden

Et interview og en billedserie kan komme til at sige to forskellige ting, hvis du ikke tænker dem sammen fra starten. Overvej, hvad ordene kan, som billederne ikke kan, og omvendt. Et billede af to hænder på et bord fortæller om alder og arbejde, men ikke om, hvorfor bordet er vigtigt. Det kan en enkelt sætning fra samtalen gøre, hvis den står ved siden af.

Tag derfor billeder under samtalen og ikke kun bagefter. Når personen glemmer kameraet, midt i en fortælling, får du udtryk og håndbevægelser, som ikke kan arrangeres. Med et manuelt filmkamera er du desuden nødt til at være rolig, for hver eksponering koster, og det bliver ofte en fordel for samtalen.

Notér undervejs, hvilket billede der hører til hvilket udsagn. Efter fremkaldelse og kontaktark har du tit glemt, hvad der blev sagt, da du trykkede af. Et lille nummer ved siden af hver rulle i din notesbog redder dig, når du senere skal sekventere og skrive billedtekster.

• Hvad siger ordene, som billedet ikke kan?
• Hvilke udsagn hører til hvilke billeder?

Tjek lys, sted og tid, før du kommer

Aftal et tidspunkt, hvor stuen eller værkstedet har godt lys, og bed om at se rummet i forvejen, hvis du kan. Vinduesrum mod nord giver blødt lys hele dagen, mens en sydvendt stue kan blive hård midt på dagen. Midt på efteråret falder lyset lavt og varmt, og det giver fine portrætter, men også kortere dage, så regn med det.

Tænk over filmvalget i god tid. En film med lav følsomhed giver fin detalje, men kræver mere lys eller længere lukkertid, og i et mørkt køkken kan det blive en udfordring. Medbring derfor mere end én rulle, gerne med forskellig følsomhed, så du ikke står og improviserer foran et menneske, der har afsat sin eftermiddag.

Sæt rigelig tid af. Et interview, der skal rumme billeder, tager sjældent under to timer, og den første halve time går ofte med at vænne sig til hinanden. Hvis du har travlt, mærker personen det, og samtalen bliver overfladisk. Lad hellere aftalen være lidt længere, end du tror, du behøver.

• Er rummet set i dagslys, eller kender du lyset fra beskrivelsen?
• Har du film med forskellig følsomhed i tasken?
• Har du afsat mindst to timer uden andre aftaler?

Spørg til sidst, hvad du vil gøre med materialet

Før du siger endeligt ja til projektet, så tænk på, hvad der sker bagefter. Skal personen se billederne, før de vises? Hvordan får vedkommende et print eller en kopi? Mange glemmer denne del, og den betyder noget for tilliden. Hvis du lover et print, så hold det, også selvom det tager uger i mørkekammeret.

Overvej også, hvor meget tid du reelt har. Fremkaldelse, kontaktark, udvælgelse og tekster er flere aftener, ikke en enkelt. Hvis du ikke har tiden, så lav hellere en mindre serie, som du når at gøre ordentligt. En færdig serie på otte billeder med gode tekster er mere værd end tredive halvfærdige.

Gå til sidst listen igennem en gang til, og vær ærlig. Hvis du kan sige ja til de fleste punkter, så er du klar. Hvis flere er uklare, er det ikke en fiasko at vente, men en måde at passe på både historien og personen på.