Mørkekammeret i efteråret: sådan får du mere ud af kontaktarkene

Hvorfor efteråret passer til mørkekammeret

Når lyset aftager, flytter en stor del af fotograferingen indendørs, og det er ingen ulempe. Jeg plejer at sige til kursisterne, at de mørke uger er dem, hvor filmene fra sommeren endelig bliver set ordentligt igennem. Mange har rullerne liggende i en skuffe, og der er en særlig ro i at tage dem frem, når haven er blevet grå og eftermiddagene korte.

Mørkekammeret kræver tid, og den tid er der mere af nu. Fremkaldelse, kontaktark og print kan ikke skyndes på, og hvis du forsøger, ender du med flade negativer og udtværede kanter. Et efterår med faste aftener i mørkekammeret giver dig en rytme, du kan holde fast i, og du ser forskellen på dit arbejde allerede efter nogle få sessioner.

Du behøver ikke begynde med store ambitioner. Start med to eller tre film, som du kender indholdet af, og lad dem være dit øvelsesmateriale i de kommende måneder. Det er lettere at bedømme et kontaktark, når du husker situationen bag hvert billede.

Forbered rummet, før du tænder lyset

Temperaturen er det første, der ændrer sig om efteråret. Et køligt rum trækker kemikaliernes temperatur ned, og fremkalderen virker langsommere, end tabellen siger. Mål væsken med termometer, hver gang, og juster tiden efter det, du faktisk måler, ikke efter det, du håber på. Et par grader gør mærkbar forskel for kontrasten.

Sørg også for, at vandet og baggrundsluften ikke kommer for koldt til skylning. Er det nødvendigt, kan du fylde skålene fra en kande med tempereret vand i stedet for direkte fra hanen. Det lyder småt, men det er netop de små ting, der adskiller et jævnt kontaktark fra et, du må lave om.

Gør klar, før du slukker lyset: spoler, tank, målebæger, afstoppermiddel og fiksér står på rad og række. Når du først arbejder i mørke, skal hånden finde tingene uden at lede. Jens plejer at lade kursisterne øve rækkefølgen med lyset tændt, indtil den sidder.

• Mål kemiens temperatur hver gang
• Stil alt frem i den rækkefølge, du bruger det
• Hold et ur inden for synsvidde
• Tør hænderne, før du rører ved film

Fremkaldelse af efterårets film

Film, der er optaget i dæmpet efterårslys, kan være tynde i skyggerne. Det er ikke altid en fejl ved fremkaldelsen, men et spørgsmål om, hvor meget lys filmen fik. Når du læser dine negativer, så kig først på de tætteste partier og de tyndeste for at forstå, om problemet lå i kameraet eller i tanken.

Hold dig til én fremkalder og én fremgangsmåde i en periode. Skifter du både film og kemi på én gang, kan du ikke afgøre, hvad der gav resultatet. Skriv fremkaldertid, temperatur og antal vendinger ned i en lille bog, og læg noteringen sammen med negativerne i deres lommer.

Vend tanken roligt og regelmæssigt. For hård omrøring giver striber og kraftigere kontrast langs filmens kant, for sparsom giver ujævn tæthed. Du finder din egen rytme efter nogle ruller, og det er netop derfor, vi anbefaler at gentage samme metode, før du eksperimenterer.

Kontaktarket som arbejdsredskab

Et kontaktark er ikke et pænt billede, men et overblik. Læg hele rullen på ét stykke papir, og du ser straks, hvilke motiver der bar, og hvilke der aldrig blev til noget. Brug en lup og en farveblyant, og sæt kryds ved de billeder, du vil arbejde videre med, uden at tænke for længe over det.

Eksponér kontaktarket med en prøvestrimmel først. Dæk det meste af papiret til, og belys i trin, så du kan vælge den tid, hvor sorten er dyb, men lysene stadig har tegning. Det tager få minutter og sparer dig for flere spildte ark, især når papiret er dyrt.

Læg mærke til rækkefølgen. På et kontaktark ser du, hvordan et portræt udvikler sig, fra den spændte første udløsning til det øjeblik, hvor personen glemmer kameraet. Det er ofte billede fem eller seks, der holder, og det lærer du kun ved at se hele rækken ved siden af hinanden.

• Lav prøvestrimmel før hele arket
• Marker favoritter med blød farveblyant
• Skriv rulle og dato på bagsiden

Fra udvalgt billede til afbalanceret print

Når du har valgt et billede, begynder det egentlige arbejde. Lav først et prøveprint i fuld størrelse med den tid, kontaktarket antyder, og se, hvor tonerne sidder. Er himlen for lys, og ansigtet for mørkt, kan du holde tilbage og brænde ind, i stedet for at kompromittere hele billedet.

Afbalancering handler om at give øjet et sted at hvile. Hold en hånd eller en pap-maske over de partier, der skal være lysere, og giv ekstra tid til de kanter, der trækker blikket væk fra motivet. Små bevægelser, jævnt udført, virker bedre end store og hurtige.

Noter dine tider direkte på en lille skitse af billedet. Næste gang du vender tilbage til negativet, behøver du ikke starte forfra. Mette og Jens kigger gerne med på disse noter på kurset, fordi de viser, hvordan du tænker, og ikke bare hvad der kom ud.

En plan for månederne frem

Sæt en fast aften om ugen af til mørkekammeret, og lad hver aften have en lille opgave: én film fremkaldt, ét kontaktark, ét print. Så bygger du rutine uden at blive overvældet, og du har en stak at tage med til feedback, når du mødes med de andre.

Gem dine bedste print i et mappesystem efter emne, ikke efter dato. Når vinteren går mod forår, kan du se mønstre i dit eget arbejde, og det er ofte dem, der peger på den billedserie, du egentlig vil fortælle.

Vær tålmodig med dig selv. Ikke alle aftener giver et godt print, og nogle giver kun en bedre forståelse af, hvad der gik galt. Det er også fremskridt, og det er sådan, du over de kommende uger lærer at stole på dine egne øjne og hænder i mørkekammeret.

• Én fast aften om ugen
• Én film, ét kontaktark, ét print ad gangen
• Gem print efter emne