Hvad film og fremkaldelse koster, og hvad der driver prisen

Filmen er kun den første post

Når du begynder med analog fotografi, tænker du først på prisen for selve filmrullen. Den er også den post, du ser tydeligst i butikken, men den udgør sjældent mere end halvdelen af, hvad en færdig serie koster dig. Resten ligger i fremkaldelse, kemi, papir og den tid, du bruger, før et billede kan vises frem for andre. På kurset taler jeg ofte med deltagere, der har regnet efter og er blevet overraskede.

En rulle sort-hvid film virker billig, men hver eksponering skal siden fremkaldes, tørres, skannes eller printes. Hvert led har sin egen pris, og de lægger sig oven på hinanden. Derfor starter vi med at se på hele vejen fra film til færdigt billede. Når du kender hele kæden, kan du vælge, hvor du vil bruge penge, og hvor du roligt kan spare.

• Filmrullen er den synlige udgift
• Fremkaldelse og papir kommer oveni
• Din egen tid er også en omkostning

Sort-hvid eller farve: forskellen i regningen

Sort-hvid film er normalt det billigste sted at starte, især hvis du selv fremkalder den. Kemien er enkel, den holder længe, og du kan fremkalde flere ruller af samme portion. Farvefilm koster mere pr. rulle og kræver et mere præcist forløb med temperatur og tid, så mange vælger at sende den til et laboratorium. For dig, der skal portrættere mennesker i lokalsamfundet, afhænger valget af historien.

Et ansigt i vinduslys kan fortælle meget i sort-hvid, mens et køkken med malede skabe og blomstrede duge måske fortjener farven. Jeg anbefaler, at du ikke vælger farve af vane. Spørg dig selv, om farven bærer noget, som sort-hvid ikke kan. Hvis svaret er nej, sparer du både penge og besvær ved at blive i gråtonerne.

Følsomhed og format: små valg med store følger

Filmens følsomhed påvirker både prisen og dine muligheder. En hurtigere film giver dig lov til at arbejde i dæmpet lys uden stativ, men den har grovere korn, og den koster ofte lidt mere. En langsom film giver fine detaljer, men kræver mere lys og en rolig hånd. Formatet spiller ind på samme måde.

Småbillede er det mest udbredte og det billigste, mens mellemformat giver større negativer, men færre billeder pr. rulle og dyrere film. Hver rulle rummer altså færre forsøg. Til interviews hjemme hos folk vælger de fleste deltagere en middelfølsom sort-hvid film i småbillede. Den tilgiver små fejl i lysmålingen, og du kan tage mange billeder uden at tænke på hver eneste udløsning.

• Hurtig film: mere frihed, grovere korn
• Langsom film: fine detaljer, mere lys
• Mellemformat: færre billeder pr. rulle

Fremkaldelse selv eller hos andre

At fremkalde selv kræver en tank, termometer, målebægre og kemi, og de første ruller bliver sjældent perfekte. Til gengæld er prisen pr. rulle lav, når først udstyret er købt, og du lærer filmen at kende. På kurset låner du udstyr, så du kan prøve processen, før du investerer i dit eget.

Sender du filmen til et laboratorium, betaler du for hver rulle, og prisen stiger, hvis du også ønsker skanninger i høj opløsning. Det er bekvemt, men du mister den direkte forbindelse mellem det, du så, og det, filmen viste. Mange ender med en blanding: sort-hvid fremkaldes hjemme, farve sendes afsted. Det giver kontrol, hvor den betyder mest, og fornuftige udgifter, hvor kemien er mere krævende.

Skjulte poster, du let overser

Nogle udgifter nævnes sjældent. Kemien holder ikke evigt, så en halvt brugt flaske kan blive spildt, hvis du fremkalder for sjældent. Opbevaring af negativer kræver ærmer og en mappe, ellers risikerer du ridser og støv, som koster dig timer at rette. Skanning eller kontaktark er en anden post.

Et kontaktark er den billigste måde at overskue en hel rulle på, og det er derfor, vi bruger det så meget i undervisningen. Du kan se, hvilke billeder der er værd at forstørre, før du bruger dyrt papir. Endelig kommer fejlene. Ingen går uden om, at en rulle bliver overeksponeret eller fremkaldt for længe. Regn med, at et par ruller i starten går til læring, ikke til udstillingen.

• Kemi, der skal bruges inden for en rimelig tid
• Ærmer, mapper og opbevaring
• Ruller, der går til øvelse og fejl

Sådan holder du budgettet i ro

Det bedste råd er at planlægge, før du udløser. Beslut dig for en serie med et klart emne, og tag den antal ruller med, du realistisk kan nå at fremkalde og se igennem. En ubrugt rulle i tasken koster ikke noget, men en rulle uden plan gør. Brug samme filmtype i en hel serie, så du lærer dens opførsel og spilder færre billeder.

Skift først, når du har en grund. Det gør også dine billeder mere ensartede, når du skal sekventere dem til sidst. Tag kontaktarket alvorligt som beslutningsværktøj. Det lader dig vælge få billeder til forstørrelse i stedet for mange, og det er her, du sparer mest uden at gå på kompromis med resultatet.