Filmvalg og fremkaldelse: fejl du kan undgå fra første rulle

Film vælges efter opgaven, ikke efter vane

Den hyppigste fejl, jeg ser på kurset, er at tage den film, man har liggende, uden at spørge sig selv, hvad billederne skal bruges til. En rulle er ikke bare en rulle. Sort-hvid og farve fortæller to forskellige historier om det samme ansigt, og valget bør træffes, før du forlader huset, ikke ved første udløsning.

Når en kursist skal portrættere en ældre nabo i stuen, spørger jeg altid: Hvad vil du have, at man lægger mærke til? Er det rynkerne og hænderne, fungerer sort-hvid ofte roligt og tydeligt. Er det de varme farver i køkkenet, må farvefilmen med. Tænk over det på forhånd.

Skriv gerne to linjer om opgaven på en seddel, og læg den i kameraposen. Det lyder banalt, men det flytter beslutningen fra mavefornemmelse til et bevidst valg, og det gør dine ruller markant mere brugbare.

Følsomheden misforstås ofte

Mange vælger en meget følsom film, fordi de er bange for for lidt lys, og ender med et grovere korn, end de ønskede. Andre går den modsatte vej og står i en mørk stue med en langsom film og en lukkertid, hvor hænderne ryster. Begge dele er forståelige, og begge kan undgås med lidt forberedelse.

Tommelfingerreglen på kurset er at måle lyset der, hvor du skal fotografere, og vælge film derefter. Vinduslys en overskyet efterårsdag rækker ikke langt, så en mellemfølsom film er ofte et godt kompromis. Vil du have fint korn i et lyst rum, kan en langsommere film være det rigtige.

Husk, at kornet ikke er en fejl. I dokumentarfotografi kan det give billedet karakter. Fejlen er kun, hvis du ikke selv har valgt det.

• Mål lyset på stedet, før du lægger filmen i
• Tag hellere en rulle med mellemfølsomhed end to ukendte
• Accepter korn som valg, ikke som uheld

Fejl med fremkaldelsen, der koster hele rullen

Fremkaldelse tilgives ikke så let som optagelsen. Er temperaturen i kemien for lav eller for høj, eller blander du tiderne sammen, kan en hel rulle med gode portrætter blive for tynd eller for mørk. Det er den fejl, der gør mest ondt, fordi billederne ikke kan tages om.

Min anbefaling er at skrive hver trin op på forhånd: temperatur, tid, antal vendinger i tanken. Brug en timer, ikke fornemmelsen. Jens viser trinene i mørkekammeret, og første gang følger du dem helt bogstaveligt, indtil hænderne selv husker rytmen.

Mærk også hver rulle med film, dato og opgave, så du kan huske, hvad du gjorde, hvis resultatet overrasker. Et lille notat sparer dig for gætteri senere.

Blandede film og forkerte forventninger til farve

Farvefilm reagerer på lyset i rummet. Står du under en pære, får du en varm gul tone, og i skygge udendørs hælder billedet mod blåt. Mange bliver skuffede, fordi de forventede, at filmen ville se rummet, som øjet gør. Øjet retter selv op, filmen gør ikke.

Det er ikke en fejl i filmen, men noget du lærer at bruge. Vælg en film, hvis farvegengivelse passer til det lys, du arbejder i, og lad en lidt kølig eller varm tone være en del af fortællingen, hvis den passer til stedet.

Prøv at fotografere samme person i to forskellige lyskilder på samme rulle, og sammenlign bagefter. Du lærer mere af den sammenligning end af nogen tabel.

• Pærelys giver varm gul tone
• Skygge udendørs trækker mod blåt
• Vinduslys er den mest roligt læsbare kilde

Opbevaring og tålmodighed mellem optagelse og fremkaldelse

En film, der har ligget længe i en varm bil eller et solbeskinnet vindue, kan miste kontrast og få farveskift. Mange glemmer det, fordi rullen jo ligger i sin dåse. Opbevar eksponerede ruller køligt og tørt, og fremkald dem i rimelig tid.

Tålmodighed er også en teknik. Mange vil se billederne med det samme og fremkalder uden at have læst sig ordentligt ind i kemien. Lad hellere rullen vente en dag, til du har ro og tid til at gøre det ordentligt.

Respekten for materialet viser sig i de små rutiner. Den, der behandler filmen med omhu, får næsten altid mere brugbare billeder end den, der skynder sig.

Sådan går du videre efter fejlene

Fejl er en del af at lære analog fotografi, og de fleste af dem sker kun én gang. Jeg opfordrer kursisterne til at gemme de mislykkede billeder og skrive ved siden af, hvad der gik galt. Det bliver ofte den mest brugte side i notesbogen.

Når du har fundet dit eget mønster, kan du begynde at vælge film mere bevidst og planlægge dine optagelser. Det er her, kurset gør størst forskel: Du får feedback på rullen, mens erindringen om situationen stadig er frisk.

Start småt. Vælg én opgave, én film og ét lys, og fremkald med den samme omhu hver gang. Resten kommer med øvelsen.

• Gem de mislykkede billeder med en note
• Skift kun én ting ad gangen
• Bed om feedback, mens situationen er i erindringen