Fem fejl i vinduslys og hvordan du undgår dem

Du placerer personen forkert i forhold til vinduet

Den hyppigste fejl, jeg ser hos kursisterne, er at stille personen med ryggen til vinduet. Så får du en mørk silhuet, og filmen får ikke nok lys i ansigtet. Vend i stedet personen mod vinduet, eller drej dem en kvart omgang, så lyset falder på siden af ansigtet.

Prøv at stå selv ved vinduet og kig på, hvordan lyset bevæger sig hen over kinden og næsen. Det tager få minutter, og du lærer mere af det end af at justere kameraet. Bed personen om at flytte sig en halv meter ad gangen, og se hvad der sker med skyggen under øjnene.

Husk, at lyset fra et nordvendt vindue er roligt og jævnt, mens lys fra syd skifter hurtigt, når skyerne trækker forbi. Vælg gerne rummet efter lyset, ikke efter hvor det er bekvemt at stå. Et lille køkken kan give et bedre portræt end en stor stue.

• Vend ansigtet mod vinduet eller en kvart omgang væk
• Flyt personen en halv meter ad gangen
• Vælg rum efter lyset, ikke efter pladsen

Du måler lyset det forkerte sted

Et filmkamera tilgiver mindre end et digitalt, når lyset måles forkert. Hvis du retter lysmåleren mod det lyse vindue, bliver ansigtet underbelyst. Mål i stedet på ansigtet, helst på kinden i skyggesiden, og giv hellere lidt for meget lys end for lidt.

Negativ film tåler overeksponering bedre end underlysning. Det gælder både sort-hvid og farve. Hvis du er i tvivl, så åbn blænden et halvt trin og lad skyggerne få detaljer. Mørkekammeret kan trække lidt ned igen, men det kan ikke finde detaljer, der aldrig kom på filmen.

Skriv gerne målingerne ned, mens du arbejder. Blænde, lukkertid og filmtype i en lille notesbog gør det muligt at se, hvorfor en rulle blev god, og en anden blev flad. Efter nogle uger har du dine egne tommelfingerregler, som passer til dit kamera og dine rum.

• Mål på ansigtet, ikke på vinduet
• Giv hellere et halvt trin for meget lys
• Notér blænde og lukkertid på hver rulle

Du lader kameraet stå mellem dig og personen

Mange gemmer sig bag søgeren og taler ikke. Personen mærker det og stivner. Et portræt bliver bedre, når I har talt sammen i en halv time, før du tager det første billede. Spørg til dagen, til rummet, til det, der står på hylderne.

Når kameraet først er oppe, så sig højt, hvad du gør. Fortæl, at du måler lys, og at det tager et øjeblik. Det tager spændingen ud af situationen. Mange mennesker slapper af, når de forstår, at pauserne er en del af arbejdet og ikke et tegn på, at noget er galt.

Tag også billeder, mens personen ikke ser på dig. Ofte er det rammen lige efter, at du har sagt tak, der viser mest. Film er dyr, så du skal ikke udløse hele tiden, men et par frames ved afslutningen har ofte givet mig det billede, jeg endte med at vælge.

Du retter ikke op på baggrunden og rummet

Vinduslys viser også alt det, der står bag personen. En overfyldt reol, en plastikpose på stolen eller et lysende lysnet kan trække blikket væk fra ansigtet. Brug et minut på at se rummet igennem, før du bygger billedet op.

Du behøver ikke fjerne alt. Et lokalt portræt skal gerne fortælle noget om stedet, så bevar de ting, der hører til personen. Fjern kun det, der støjer, og flyt det, der står i vejen for lyset. Spørg altid først, om du må flytte noget.

Se også efter genskin fra vægge og gulve. En hvid væg tæt på giver blød fyld i skyggerne, mens et mørkt gulv kan gøre underansigtet tungt. Et stykke hvid pap holdt uden for billedet kan gøre en overraskende forskel, og det kræver intet dyrt udstyr.

• Fjern kun det, der støjer
• Spørg, før du flytter noget
• Brug hvid pap til at fylde skyggerne

Du skynder dig og tager for få eller for mange billeder

Nogle tager tre billeder og går. Andre bruger en hel rulle på samme udtryk. Begge dele er en fejl. Tre billeder giver sjældent plads til, at personen falder til ro, og en hel rulle på samme udtryk giver dig kun variationer af det samme billede.

Planlæg en rulle til et portræt. Tag de første billeder, mens I stadig lærer hinanden at kende, og de næste, når samtalen er kommet i gang. Skift lidt vinkel, afstand eller placering undervejs, så du får noget at vælge imellem på kontaktarket.

Når du ser kontaktarket bagefter, vil du opdage, at de bedste billeder ofte ligger midt på rullen. Det er et godt tegn på, at tålmodigheden betaler sig. Brug markeringer med fedtblyant, og skriv ved siden af, hvorfor du valgte netop den ramme.

Du vurderer billederne for hurtigt

Når filmen er fremkaldt, er det fristende at dømme billederne efter første blik. Vent en dag, og se kontaktarket igen. Blikket ændrer sig, og de billeder, der virkede ensartede, viser pludselig små forskelle i udtryk og lys.

Giv personen et print, hvis du kan. Det er en god måde at takke på, og det giver dig en ærlig reaktion. Hvis personen ikke genkender sig selv, så lyt. Det betyder ikke, at billedet er forkert, men det kan lære dig noget om, hvordan du ser.

Gem kontaktark og noter sammen. Efter nogle portrætter kan du lægge dem ved siden af hinanden og se, hvad der går igen i dine bedste billeder, og hvad der går igen i de dårlige.

• Vent en dag før du udvælger
• Giv personen et print
• Gem noter sammen med kontaktarket